Du kender det godt. Du føler dig tryg og tilpas, når et menneske, du stoler på, tager dig i hånden. Når gadelygterne tændes og oplyser din vej hjem. Når du i selskabet blandt alle de fremmede pludselig møder en, du kender.
Det giver også ro i maven at vide, at du er i trygge hænder. Hænder, der ved, hvad de gør og vil dig det bedste. Sådan er dinTANDLÆGE Grangårdscentret, en del af kæden dinTANDLÆGE. Vi kunne fortælle dig, at vi er et veluddannet team, og at vi har rigtig mange tilfredse og loyale patienter. Men vi vil hellere fortælle dig, hvad der egentlig driver os. Det er vores omsorg for dig. Uden omsorgen ville vores påbegyndte ISO certificering og vores ambitiøse efteruddannelsesprogram bare være kolde facts.
Det handler om dig, din tryghed og dit velbefindende.
At tage sig god tid til at vejlede og besvare spørgsmål betyder alt. Som hjælp til at vejlede dig, bruger vi blandt andet intraorale-kamera. Det intraorale-kamera kan tage fotos i munden, og efterfølgende vises på tv-skærm. Hermed kan mange spørgsmål besvares og god vejledningen gives før en behandling foretages.
Læs om mere om intraorale-kamera ved at trykke på følgende links » Intraorale-kamera
Hos dinTANDLÆGE Grangårdscentret, kan du forvente:
1) At få vejledning i, hvordan man opnår/eller bevarer en god tandsundhed.
2) At få information om behandlingsmuligheder, behandlingsrisici og mulige bivirkninger før en forestående behandling påbegyndes.
3) At behandlingsmulighederne diskuteres - med dig som patient - men også kollegialt, hvilket er en af fordelene ved vores tandteam.
4) At alle undersøgelser og behandlingsformer udføres på baggrund af videnskabelig dokumentation, og at klinikken udelukkende anvender godkendte og velafprøvede materialer.
5) At få behandling så hurtigt som muligt, hvis der er akut behov herfor - eller alternativt blive henvist til et andet sted, hvor man kan få behandling.
6) At blive informeret om komplikationer eller uheld, såfremt en behandling ikke forløber som planlagt.
7) At få udleveret prisoverslag på en forestående behandling, inden denne påbegyndes.
8) At klinikkens priser på tandbehandling er frit tilgængelig i vores venteværelse og på klinikkens hjemmeside.
9) At klinikken er bekendt med patienternes muligheder for at søge støtte til tandbehandling hos forsikringsselskaber og offentlige myndigheder.
10) At klinikken altid har ansat det bedste kvalificerede personale og at klinikken overholder den danske lovgivning på sundhedsområdet.
11) At tandteamet løbende vedligeholder og fornyer sine faglige kundskaber via efteruddannelse.
12) At klinikken samarbejder med eksterne specialister, således at vi kan tilbyde den optimale behandling, og løse langt mere komplicerede opgaver - end klinikken ville kunne gøre alene.
Kompetencer
dinTANDLÆGE Grangårdscentret, tilbyder tandbehandling i trygt klinikmiljø.
Vi dækker alle tandplejens aspekter: - Implantologi - Kæbekirurgi - Paradentosebehandling - Protesebehandling - Kroner og broer - Kosmetisk tandbehandling - Fyldningsterapi - Klinikblegning - Digital journal - Digital røntgen - Mundhygiejneartikler (demonstration og salg)