Gå til forsiden


Læs vores artikler

fra klinikken her:


 

Information:

 

 


Porcelæns- og guldkroner

 


Smil igen med en ny tandkrone

Hvis der mangler meget af den oprindelige tand, kan den genopbygges med en krone. Kronen kan fremstilles som følgende:




1). Metalkeramikkrone.
2). Fuldkeramisk krone (ren porcelæn).
3). Guldkrone.




1). Metalkeramikkroner
Metalkeramikkronen har et metalskelet og flere lag tandfarvet porcelæn. Metalkeramikkronen er meget stærk pga. metalskelettet som virker som en armering under det tandfarvet porcelæn. Der kan eventuelt optræde en
"grålig" kant langs tandkødet på grund af metalskelettet. 
           




2). Fuldkeramisk kroner (ren porcelæn).
Den fuldkeramiske krone er lavet af ren porcelæn (ingen metal). Kosmetisk optimal, ingen synlige metalkanter eller
"grålige" kanter ved tandkødet, som der kan være, når der laves en metalkeramikkrone. Meget flot farvespil i det rene porcelæn, derfor god til tænder som er synlige, når man smiler. Fuldkeramiske kroner laves, når den ideelle kosmetiske løsning ønskes.

(Læs mere om fuldkeramiske kroner fra Danmark, ved at trykke her.) 




           
          1). Metalkeramikkroner. 

 

                
           2). Fuldkeramisk kroner.

 


3). Guldkrone

Guldkroner er særdeles stærke, kan ikke knække, og anvendes derfor til kindtænder, hvor der er et stort tyggetryk, lav bidhøjde samt slid.
Samtidig er guld forholdsvis let at forarbejde, og guldkronerne kan derfor fremstilles med stor præcision og nøjagtighed.
Guld er et ædel metal. Guld et blødt materiale, og tandslid på de naturlige tænder ses derfor kun sjældent.
Da guld er et stærkt materiale, behøver guldtykkelsen ikke at være mere end ca. 1 millimeter, hvorfor der ikke skal fjernes så meget af den naturlige tand. Desuden er guld på kindtænderne ikke særligt synligt, og derfor ikke den store ulempe rent kosmetisk.
Til dags dato findes der ikke noget materiale, som er bedre end rent guld til kronebehandling.
 
 
 






























        1). Metalkeramikkrone




         2). Fuldkeramisk krone











        Fuldkeramisk Krone            (ren porcelæn)




 
 







 
           3). Guldkrone
 


Sådan foregår det:


Når du har bestemt dig for hvilken slags krone du vil have, så kan behandlingen iværksættes.

Behandlingen strækker sig over 2 tandlæge besøg.



1. tandlægebesøg:


1. Behandlingen starter med at der tages et aftryk af tanden. Aftrykket skal bruges til fremstilling af en midlertidig plastkrone.
2. Tanden beslibes så der bliver plads til kronen.
3. Når tanden er beslebet, tages der et nyt aftryk af tanden. Der tages også en farveprøve, hvis der skal laves en porcelænskrone. Det hele sendes til et tandteknisk laboratorium, hvor man ud fra tandlægens anvisninger og medsendte aftryk fremstiller den endelige krone.
4. Den midlertidig plastkrone laves ud fra det første aftryk (punkt 1). Plastkronen sættes fast med cement på den beslebet tand. Hermed beskyttes tandens nerve.





2. tandlægebesøg:


1. Kronen i porcelæn eller guld modtages fra tandteknikeren.
2. Når kronen er afprøvet, vurderet og tilpasset sættes den fast. Dette gøres med cement som hurtigt stivner, og fastgør kronen. Efter cementeringen kontrolleres sammenbiddet. Undertiden skal højden justeres lidt, hvis biddet er for hårdt, og der tages et kontrol røntgenbillede af tanden. 
3. Herefter skal man passe sine regelmæssige tandlægeeftersyn, for at bevare garantien på kronen.



Hvad med garanti?

Støvring Tandplejeteam yder 100% garanti for materialefejl i 5 år. Hvis kronen mod forventning skulle knække i materialet udføres reparation eller omlavning uden nogen form for beregning på klinikken. Hvis omlavningen omfatter en større behandling, betales kun for merprisen.


Garantien forudsætter at man overholder sine regelmæssige tandlægeeftersyn og behandlinger under garantien udføres hos Støvring Tandplejeteam. Evt. senere rodbehandling, rodfraktur og følger deraf, er ikke dækket af garantien.





Er kroner holdbare?

Holdbarheden af kroner afhænger af mange faktorer blandt andet: - størrelsen og placeringen af kronen i munden (kindtand = stor belastning/tyggekraft, fortand = lille belastning/tyggekraft) - tandens tilstand, som kronen skal limes på - bidkraften (hvor hårdt bider man tænderne sammen) - antal tænder i munden (hvor mange tænder fordeles bidkraften ud på) - mundhygiejnen.
Normalt holder kroner i ca. 20-25 år, og evt. længere. Men
som beskrevet ovenstående, så belastes tænderne at mange forskellige faktorer, og disse faktorer påvirker holdbarheden af kronen. Man skal tænke på, at kronen belastes mange gange i løbet af døgnet med en kraft, som kan være på flere hundrede kilo.





Patient som har fået lavet kroner pga. mange års slid.



 
Patient som fået lavet kroner pga. defekter i fortænderne.







Patient som har fået lavet krone- og facadebehandling pga. store destruktioner.


FAKTA

Porcelæn:


Porcelæn har den fordel at være biokompatibelt, d.v.s. vævsvenligt, og kan laves i de samme farver som naturlige tænder. Men alle løsninger har fordele og ulemper. Nedenstående er oplyst de fordele og ulemper der er ved porcelænsløsninger:


           Fordele:

                          - Æstetik (tandfarvede løsninger).
                          - Bliver ikke misfarvede.
                          - Slutter tæt til den eksisterende tand.
                          - Biokompatibelt ( vævsvenligt ).
                          - Giver sjældent problemer med tandkødet.
                          - Holder meget længere end plast-løsninger.


           Ulemper:

                          - Kan frakturere (porcelænet kan revne eller der kan gå en flig af).
                          - Evt. fjerne mere tand, for at der er plads nok til porcelænet.
                          - Kan slide mere på dine egne tænder.

Metalkeramikkroner kan fremtræde lidt "grålige" hvis der ikke fjernes tilstrækkelig med tand, især ved overgangen mellem tandkronen og tandkødet. Derfor skal der til tider slibes temmelig meget på tanden, for at undgå dette "grålige" problem.



Guldkroner:

                           - Den eneste ulemper ved guldkroner er at de ikke er tandfarvet.



 
Klik her for mere information