|
FAKTA:
Usynlige revner i tænder kan gøre
ondt
Af Ulla Pallesen, afdelingstandlæge Fra
Helse - Familiens Lægemagasin, nr. 8, årgang 2000.
Hvorfor revner tænderne, kan man
forebygge og hvordan behandler man revnede tænder?
Smerter fra en "sund tand" - uden
hul, tandkødsbetændelse, rodbetændelse eller følsom tandhals - kan
skyldes, at der er en revne dybt inde i tandbenet. Revner i tænder kan
drille både patienter og tandlæger, fordi det kan være svært at finde ud
af, hvilken tand det er galt med. Patienten mærker i begyndelsen en let
smerte, når der tygges sammen på noget hårdt eller sejt, ikke noget
voldsomt og til at leve med. Der kan gå uger eller måneder imellem, at
smerten udløses, fordi der ofte tygges "udenom" den dårlige tand.
Reaktionen kommer kun, når der bides på noget hårdt eller sejt fx en
kerne fra et stykke brød eller en sej karamel. Patienten kan ofte
ikke fortælle tandlægen, hvilken tand det er galt med - ja, kan end ikke
oplyse, om det er i overkæben eller i underkæben. Når tandlægen kigger i
munden eller på røntgenbilleder, kan revnen ikke ses. Tænderne ser
sunde - oftest behandlede - og raske ud. Kun ved at fjerne den gamle
fyldning på en mistænkt tand kan man se, om der er en revne i tandbenet.
En bidprøve hos tandlægen med en speciel bidepind kan dog ofte afsløre,
hvilken tand det er galt med. Lykkes det ikke, kan det være nødvendigt
at sende patienten hjem og tygge noget mere med den dårlige side. Er
smerterne så ubehagelige, at der skal behandles med det samme, må
tandlægen fjerne fyldningen i den mest mistænkte tand for at søge efter
revnen. En revne i en tand kan aldrig gro sammen igen, som vi kender det
ved en brækket arm eller et brækket ben. Det skyldes, at tandbenet ikke
har tilstrækkelig blodforsyning, og at tanden ikke er dækket af andre
væv, som knoglerne i skelettet er. En revnet tand kan se ud som tanden i
Fig. 1, hvor man efter at en gammel amalgamfyldning er fjernet,
tydeligt kan se en mørk linie i tandbenet. Denne patient havde af og til
ondt, når der blev bidt på noget hårdt eller sejt, og når der kom koldt
på tanden. Det havde stået på i flere måneder. Revner i tandbenet må
ikke forveksles med de revner i emaljen, som man selv kan se på
tændernes overflade. Dem skal man ikke være bekymret for, for de findes i
næsten alle tænder og er oftest helt uden betydning.
Hvorfor revner tænderne?
Der er flere årsager til, at tænder
kan revne. Den vigtigste er, at tænderne bliver svagere efter mange års
hårdt arbejde. Der kan simpelthen komme træthedsbrud eller
udmatningsbrud i en tand, der har tygget godt og grundigt og er blevet
slidt gennem mange år. Nøjagtigt som vi kender det fra gammelt metal og
beton, hvor man ofte ser revner. Tænderne belastes hårdt, man tygger
hårde og seje ting, nogle skærer tænder om natten, og andre har været
ude for uheld, hvor tænderne er klappet hårdt sammen. Revnerne kommer
der, hvor tanden er svagest. Langt de fleste ses i tænder, som er
svækkede, fordi der har været hul (karies) i tanden. Jo større
fyldningen er, og jo mindre tand der er tilbage, jo lettere kommer der
en revne i den svageste del af tanden. Desværre ser man også i sjældne
tilfælde revner i sunde hele tænder. Også her kommer revnen, hvor tanden
er svagest, nemlig i bunden af de dybe riller på tandens tyggeflade.
Hvad betyder en revne i tanden?
En revne i tanden kan være mere
eller mindre alvorlig. Mange mennesker går rundt med revner helt uden at
vide det og uden nogensinde at få problemer med dem. Men begynder
tanden at gøre ondt, er der noget galt, og så skal der gøres noget.
Tandens nerve kan nemlig tage skade, så det i visse tilfælde bliver
nødvendigt med rodbehandling. Revner kan også føre til, at tanden
flækker. Brækker kun en lille del af tanden, kan den bygges op igen, men
flækker den på langs, skal den trækkes ud. Selv efter, at tandlægen har
set revnen i tandbenet, er det ikke muligt at forudsige, hvor alvorlig
den er. Patienten må være tålmodig og indstille sig på, at det kan tage
tid og være forbundet med både ubehag og omkostninger, før tanden er
færdigbehandlet. Revner i tænder må ikke undervurderes. Der findes
desværre slemme historier om patienter, der er blevet behandlet for
nervesmerter (neuralgi), ørebetændelse (otitis), bihulebetændelse
(sinuitis) og rodbetændelse (parodontitis), hvor årsagen i virkeligheden
har været en revne i en tand.
Hvordan behandler man revnede
tænder?
Når først tandlægen har set revnen,
handler det om at få tanden holdt sammen (stabiliseret), så revnen ikke
"gir" sig, når der tygges. Det kan gøres på flere måder. Drejer det sig
om en tand, hvor der tidligere kun har været en lille fyldning, kan man
forsøge at lime den sammen med en plastfyldning, samtidig med at
tyggefladen beslibes, så den svage del af tanden ikke belastes for
hårdt. Har der været en stor fyldning i tanden - kun lidt tand tilbage -
eller er tanden kraftigt belastet, vil en limning som regel ikke være
tilstrækkeligt. Her vil det være nødvendigt med noget rundt om tanden -
en slags tøndebånd - for at holde den sammen, og det gøres bedst med en
krone i et stift materiale, fx guld eller porcelæn. En "hel" tand med
revne er mere alvorlig end en repareret tand, fordi revnen her oftest
går lodret i tanden. Hele tænder med revne vil næsten altid kræve
kronebehandling. Tænder, hvor tandnerven har taget skade, skal
rodbehandles før den endelige - ofte dyre behandling udføres. I enkelte
tilfælde kan revnen være så uheldigt placeret, at tanden flækker på
langs, og så må den trækkes ud. Under alle omstændigheder må man
acceptere, at tænder med revner kan drille i lang tid. En tand, som i
første omgang synes at klare sig med en plastfyldning, kan senere kræve
kronebehandling, og en tand, som i første omgang undgår rodbehandling,
kan kræve rodbehandling på et senere tidspunkt.
Hvad kan man gøre for at
forebygge revner i tænder?
Først og fremmest bør man undgå at
få huller i tænderne, fordi revner i hele tænder kun ses meget sjældent.
Det undgås jo som bekendt ved at børste tænderne rigtig godt. God
mundhygiejne vil også få gamle fyldninger til at holde længere.
Udskiftning af gamle fyldninger bør ske så sjældent som muligt, fordi
der forsvinder lidt af tanden, hver gang en fyldning skiftes. Har man
tænder med meget store fyldninger, og dermed svage tænder eller kraftigt
belastede tænder, kan det være en god idé at få dem repareret med
stærkere materialer end amalgam. Dette kan specielt være aktuelt, hvis
man allerede har haft én tand med en revne. Det har nemlig vist sig, at
har man haft én revnet tand, er man mere disponeret for at få flere.
Hvis man belaster sine tænder kraftigt ved fx at skære tænder om natten
eller ved voldsomme sportsgrene, kan tænderne beskyttes med en
plasticskinne. Om man skal holde op med at spise grov kost med kerner i
er nok tvivlsomt, da det jo er sundt for den øvrige del af kroppen. |